Nymåne i Vandbæreren

Kære venner,

I aften har vi Nymåne i Vandbærerens tegn, hvor hele 4 planeter plus Solen står i forvejen. Der er, for at sige det mildt, virkelig skruet op for Vandbærerens kvaliteter og det kan mærkes på kollektivt plan som trangen til forandring og fornyelse, lysten til at gøre oprør og frigøre sig fra vante strukturer og til at danne eller indgå i nye fællesskaber.

Vandbæreren ligger lige efter tegnet Stenbukken, som handler om normer, ansvar, begrænsninger, rugbrødsarbejde og vis tyngde vi har mærket betydligt de seneste år. Den tyngde og træghed, vi efterhånden er blevet så vant til, er nu udskiftet med en meget hurtigere, lettere og overraskende energi med pludselige skift og impulser, ikke mindst i forhold til manifestation.

Hvis du ligesom jeg, sidder lidt med en følelse af, at alt pludselig kan lade sig gøre og vel at mærke ikke behøver tage årtier at få for hånden, så er det ikke helt ved siden af. Det er virkelig NU det er NU og alt hvad du gerne har villet manifestere men ikke har følt dig klar til eller måske det verden ikke har været klar til at modtage, er der nu flow på på en helt anden måde.

Uranus som er den personlige hersker i Vandbæreren er lynhurtig og har at gøre med det helt store billede og dens energi hjælper os frem til essensen af en situation på et split sekund. Alt den dansen om den varme grød, er der ikke længere behov for og de begrænsende overbevisninger, der før har afholdt os fra at gøre noget, fungerer ganske enkelt på en forældet frekvens.

Det er tid til at gøre tingene på DIN måde kære sjæl, til for alvor at udfolde alle dine 'skøre', vilde, eksperimenterende og 'totally out there' ideer uden at stække dit lys! At slippe tendensen til at gøre dig mindre end du er eller til at være mindre autentisk for at passe ind. Det er virkelig 'so last paradigm'!

Tiden er til at tænke ud af boksen, at være original, stikke ud, vende det hele på hovedet og så lige ryste posen en ekstra gang!

Tiden er til at tænke i helhed fremfor i adskilte dele og ligeså tosset som noget kan se ud fra Stenbukken & Saturns - det gamle paradigmes perspektiv, ligeså genialt kan det være i Vandbærerens verden, sålænge det er til gavn ikke blot for dig men for helheden, fælleskabet, verden.

Denne Nymåne føles så smuk og magisk i mit system!

Ikke bare står den som en del af den fine perlerække af planeter i Vandbæreren og understreger dermed fællesskabet også på himlen ( as above, so below), men den står også i en grad (23 grader), som numerologisk har en strålende, ophøjet og beskyttet vibration. Ofte bliver der sagt om denne vibration, at det er som at have en engel på hver skulder. Det er en vibration, der bringer held og lethed i alt hvad vi rør ved.

Så husk vær bevidst om dine tanker, intentioner og ønsker i disse dage, de vil med stor sandsynlighed blive til virkelighed. Måske endda imorgen!

Med disse ord, vil jeg ønske dig en magisk Nymåne!

Må dine drømme endelig få vinger!

I kærlighed,

Manookah Soffiah

Previous
Previous

Choose love

Next
Next

Back to Basics