NYTÅRS VENUS RETREAT i VARKALA
10 dage i Sydindien fra d. 28. december - 6. januar 2025.
Det har taget mig mange år, at finde og bevare den indre ro, der skal til for at fungere i en verden, der går alt for stærkt. Og ærligt, jeg øver mig stadig og bliver stadig en gang imellem overtaget af impulsen til at præstere. Men jeg har igennem tiden opnået en efterhånden godt integreret erfaring: Jo mindre jeg laver, jo mere fyldes jeg af en indre boblende glæde. For når jeg tager den med ro, kan jeg nå at være fuldt ud til stede i enhver handling. At være nærværende og at have mig selv med, i alt hvad jeg gør. Og det er i væren, at livet og lykken mærkes. Det er balancen mellem Mars & Venus, som til stadighed må trænes i en verden, hvor den feminine essens (Venus) i så lang tid er blevet underprioriteret til fordel for præstation, effektivitet og ydre resultater (Mars).
I denne nye tid, hvor Uranus energien for alvor aktiveres, kommer det kun til at gå stærkere og daglig praksis af Venus’ kvaliteter bliver derfor vigtigere end nogensinde. Simpelthen for at kunne rumme den høje frekvens. Hvis vi skal kunne fungere som kanaler for de nye idéer og den inspiration, der vil igennem, skal vi være i ro.
En af de største velsignelser i mit liv, er de lange perioder i Varkala, hvor det langsomme syd indiske tempo, den smukke natur og den vidunderlige, hellige stemning, der hersker på dette særlige sted, har tilladt Venus at strømme helt ind i alle mine celler. Hver vinter tager jeg hertil og lader op, synker ind og fyldes af kærlighedens fredfyldte kraft.
Og min kærlighed til denne oase, flyder over…
Derfor vil jeg invitere dig med på dette skønne retreat, hvor vi igennem 10 dage vil skrue helt ned for tempoet og helt op for Venus.
Vi skal slippe præstantionerne og gøre så lidt som muligt, med så meget nærvær og kærlighed som muligt. Vi skal synke dybt ind og ned i kroppen og mærke det kraftfulde liv, der strømmer igennem os. Vi skal bevæges og berøres. Forenes, forvandles og forundres. Vi skal nyde med stort N og opdage og sanse os selv på et dybere plan. Igennem kroppen, roen, naturen, praksis og hinanden. Vi skal mærke hvordan gøren og væren kan danse sammen. Hvordan vi kan handle i flow fremfor at forcere og fikse. Og vi skal praktisere kærlighedens og medfølelsens kraft, som fundament for enhver transformation. At rumme det, der ér uden forbehold, så det kan forvandles. Igen og igen. For dét er ægte livskunst!
LEVENDE PRAKSIS INDKLUDERER
Blid bevægelse
Astrologi
Meditation
Afspænding
Stilhed
Inquiry
Bøn
Lyd /Chanting
Sharing
EKSTRA ( inkluderet i prisen)
1 gratis Ayurvedisk konsultation & massage/behandling hos Bhumiveda.
Mini session om din personlige Venus energi med Manookah
Nymåne & Nytårs ceremoni på stranden
Fælles praksis ligger primært morgen 7.30-9.00 og sen eftermiddag ml. 15.30-17.00 (med mulighed for ændringer)
VENUS KVALITETER, SOM VI INVITERER IND IGENNEM DAGENE
Væren
Accept
Rummelighed
Sensualitet
Nydelse
Modtagelighed
Kærlighed
Selvværd
Værdier
Indsigt
ANDRE MULIGHEDER ( ikke inkluderet i prisen):
Tromme cirkel på stranden
Heldagstur med husbåd til Ammas Ashram
Tur til Golden island og solnedgangs meditation
Sari night og palmeblads middag / Fælles nytårs middag
Sari fotoshoot i Varkala
(I weekenden d. 4-5. januar vil der være mulighed for tage på en fælles tur og søndag er som udgangspunkt fri til at nyde Varkala på egen hånd)
PRAKTISK INFO
Tilmelding
Tilmeld dig på mail info@soffiahakademiet.dk og afvent bekræftelse. Derefter kan du indbetale depositum 2295kr til reg. 7854 konto 1287138. Skriv gerne Venus ud for betaling.
Max 8 deltagere, da jeg gerne vil sikre fordybelse og intimitet i gruppen.
Alle sjæle i menneske krop er velkomne, for vi har alle en indre Venus vibration. Så lad dig ikke afskrække, hvis du er mand eller andet. Du er velkommen : - )
Pris (kursus) : 5295kr
Transport & Indkvartering
Soffiah Akademiet står kun for kurset og du skal derfor selv booke indkvartering i Varkala samt flybillet til Trivandrum (Thiruvananthapuram). Der er forskellige valgmuligheder og prisklasser ml. 150kr - 600kr pr. nat. Mere info og anbefalinger følger ved tilmelding.
Ankomst senest d. 27. december 2024 og afgang tidligst d. 7. januar 2025. Hvis du har mulighed for det, kan jeg kun anbefale at tage nogle dage ekstra i begge ender.
HUSK! Du skal have et turist visum til Indien.
Budget
Indien er dejligt billigt i fht. danske standarder og et dagligt budget, hvor du ikke skal tænke over hvad og hvor du spiser ligger omkring 100 - 150 kr max. Dertil kommer ture og lommepenge.
Underviser/facilitator
Manookah Soffiah (Esoterisk astrolog, psykoterapeut, underviser og leder af Soffiah Akademiet)
Hvis du mærker det kalder, men har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig på info@soffiahakademiet.dk eller tlf. 23741331. Skriv gerne en sms, så kan jeg ringe dig op, når det passer.
Jeg glæder mig til at have dig med
I kærlighed,
Manookah