Ytringsfrihed = Ytringsansvar

Ytringsfrihed og ytrings ansvar må gå hånd, hvis der skal være en mening i galskaben. Sidstnævnte måske et begreb man burde indføre i den offentlige debat!

Astrologisk handler det om balancen eller om en evig konflikt imellem Saturn (ansvar) og Uranus (frihed). 

Et grundvilkår de fleste kender og som nogle oplever, som et gennemgående livstema. Alle må vi dog tage stilling til hvordan den balance skal være i vores personlige liv og på et større plan i vores samfund. 

Den nødvendige konklusion, som uundgåeligt vil komme med erfaringen (Saturn) er at jo mere ansvar du er villig til at tage på visse områder, jo mere frihed, vil du opnå på andre eller i nogle tilfælde på samme. Der findes ikke frihed uden ansvar, for konsekvenserne (Saturn) vil ramme før eller siden, det er kun et spørgsmål om tid ( Saturn). 

Når vi har at gøre med frihed må vi altid spørge os selv, om vi vil have frihed fra noget eller til noget?

Det ‘noget’, der står i den første sætning kan somregel erstattes med ansvar. Altså et liv eller en holdning som er baseret på en bevægelse ‘væk fra’. En evig flugt og dermed et umuligt udgangspunkt for at skabe noget som helst af værdi. Værdi her tænkt som sammenhængende, altså noget, der er båret af kærlighed. 

Derimod må vi vende spørgsmålet om og finde ud af hvad vi gerne vil have frihed til at gøre og næste spørgsmål er så, hvilket ansvar vi må tage, for at opnå den frihed?

Måske kunne man i debatten om ytringsfrihed udstikke nogle etiske retningslinier, for hvordan man må ytre sig udfra grundlæggende værdier som medmenneskelig respekt, der omfatter den andens trosretning og livsværdier. Man behøver jo ikke være enig men man må tage ansvar for hvordan man udtrykker den uenighed med omtanke på, om man dømmer eller ligefrem krænker et andet menneskes livsform og holdninger. 

Jeg hørte engang en sang med en sætning, som siden har printet sig fast i min hukommelse: 

‘Nogle mennesker bygger mure mens andre laver døre’

Når jeg til daglig sidder med mine klienter, er spørgsmålet altid nærværende i mig. 

Bygger jeg en mur her (omend jeg muligvis siger noget sandt) eller laver jeg en dør til det menneskes hjerte? 

At stille sig selv det spørgsmål, mener jeg, er grundlaget for en ordentlig terapi og i virkeligheden en ordentlig omgang med andre mennesker. 

Eksklusion, kontrol og ‘dem og os’ tankegang er outdated, det er det gamle paradigme, fiskens tidsalder med Plutos kærlighed til magt og kontrol. Vi ved godt inderst inde at det ikke virker så måske vi skulle se at komme videre. Den nye tidsalder, i Vandbærerens tegn, er styret af Jupiter, som i den grad vil have os til at åbne op og have tillid. ‘Alt til alle altid er mottoet’, hvilket betyder at vi må rumme, forstå og respektere ikke bare dem der deler vores holdninger, men også ‘de andre’. Vi er så at sige nødt til bygge bro nu og at finde en måde at inkludere alt det svære. Vi er nødt til at forstå, at vi alle hænger sammen og at der ikke findes noget sted ved navnet ‘væk’. Så når vi vil have muslimerne, de hjemløse, narkomanerne eller andre væk fra... så ender de sjovt nok et andet sted, hvor vi så må tage os af dem. Inklusion er ikke bare en nødvendighed men den eneste vej frem og det gælder på verdensplan, samfundsplan og i alle andre systemer, ikke mindst i den kamp, der foregår i hvert enkelt menneske. 

Grundlaget for det, er en ordentlig dialog, hvor den frihed vi har, hele tiden bliver afvejet i fht det etiske ansvar vi tager. 

Er det kærligt kunne man ganske enkelt spørge? Skaber det sammenhængskraft i mig, imellem os, i samfundet, i verden...