Den hemmelige narcissist - om vejen fra fangeskab til frihed

I denne tid blir der talt meget om narcissister og de fleste ved lidt om den klassiske narcissist, med det store ego og ofte charmerende, seksuelle udstråling. Derimod ved stort set ingen noget om den modsatte type, nemlig den hemmelige ( også kaldet den depressive/ sårbare/ skrøbelige) narcissist, som han/ hun blir kaldt i forskellige beskrivelser. 

På grund af egen erfaring og på trods af min, som psykoterapeut, naturlige modvillighed imod at sætte diagnoser på mennesker, har jeg på hjerte at oplyse om og tydeliggøre 'faren' ved at indlade dig på et intimt forhold med denne type personnage. Simpelthen fordi jeg på egen krop har mærket den 'forbandelse' det kan være. Jeg bruger ordet 'forbandelse' meget bogstaveligt her, fordi den type manipulation, der er tale om, omend på ubevidst plan, ikke må undervurderes. Der er en grund til at diverse eksperter på området, kalder den klassiske narcissist for 'A walk in the garden' i sammenligning med den hemmelige. 

Det aller vigtigste her er at forstå at det, vi har med at gøre, ikke kan ses, idet hele den narcissistiske del, er gemt bag en yderst veltrænet facade, der indikerer alt det modsatte. Nemlig en ofte meget vellidt, beundringsværdig og følsom person, der omsorgsfuldt hjælper sine venner, sin partner, nær miljøet ect. Og her har vi netop essensen, for det at blive beundret, er lige præcis det som den hemmelige narcissist desperat søger, hvorfor vedkommende stort set hele tiden er i gang med at skabe noget, der kan understøtte dette outcome. 

Følgende tekst er baseret på mine egne erfaringer, kombineret med viden og erfaring fra mit terapeutiske virke. 

Forestil dig et menneske, som alle omkring dig kan lide, elsker, beundrer, ser op til. Som på overfladen virker som det mest fantastiske menneske, et menneske, der stort set på alle punkter scorer point over gennemsnittet. Han/ hun er smuk, intelligent, interessant, omsorgsfuld, altruistisk, venskabelig, charmerende, rummelig mm. Vedkommende er indbegrebet af GOD. Og så er vedkommende også en lille smule mystisk, der er et eller andet, der ikke rigtig er klart omkring ham/hende, men din mest naturlige tanke er at det er fordi han/hun er lidt af et geni. Han/ hun er lidt af en anden verden og det er desuden synd at han/ hun ofte blir misforstået, hvilket allerede her hæver vedkommende over de almindelige naturlove, som ellers gælder for alle dine venner, Hr. Hansen og resten af samfundet. Kan du mærke hvor vi bevæger os hen? Langt ind i det spind, som er det narcissisten vikler sine 'ofre' ind i og som kan tage en utrolig krig og adskillige timers terapi at komme fri af. 

Forstil dig nu at du er hans/ hendes kæreste eller ægtefælle, hvis det er noget så langt. Og det gør det tit. Forstil dig nu at den mand/ kvinde vi kender som den overskudsagtige, beundringsværdige og vellidte persona er stort set alt det modsatte, når vedkommende er alene med dig. Derhjemme er det ligesom energien er gået helt af ballonen, han/ hun har brugt alt hvad vedkommende har af ressourcer og er meget ofte depressiv og klynkende. Når du spørger ind til det, forsøger at opmuntre ham/ hende eller finde en løsning på alle problemerne eller på jeres samliv, som af samme grund lider nød, bliver du gang på gang afvist med udsagnet, du forstår mig alligevel ikke. Narcissisten har nu igen positioneret sig selv som det misforståede offer og du tænker, forbandet og med - afhængig som du er, åhhh det er også synd for ham/ hende. Det må være mig, der ikke gør det godt nok, jeg må prøve lidt mere, gøre noget andet, whatever. Det falder dig på ingen måde ind at 'fejlen' ligger hos vedkommende selv. For DU er nemlig altruist, empat og i den grad at det er decideret skadeligt for dig. 

Sådan går årene indtil du er ved at gå til under den manglende nærhed, intimitet og udvikling i parforholdet. Nærhed er nemlig noget narcissisten har utrolig svært ved, simpelthen fordi vedkommende er afhængig af at opretholde den 'gode' facade og dermed ikke er nær med ham/ hende selv. Derudover mærker du hvordan vedkommende uden egentlig at bede om det direkte, altid får sin vilje. Jeres hjem og aktiviteter er sandsynligvis præget af hans/ hendes lyster og du er lige så langsomt ved at glide mere og mere i baggrunden. At blive usynlig. Men når du en gang imellem viser din ked af det hed over tingenes tilstand, bliver du forsikret om at du er hans/ hendes store kærlighed, at det slet ikke er som det ser ud, at du pga. din 'dårlige' opvækst har nogle ting, du skal arbejde med. Nåh ja, tænker du, det er selvfølgelig mig, for hvor er han/ hun dog sød lige nu og den barndom var dårlig og du har helt sikkert en masse du skal arbejde med. ( Med afhængighed bliver også meget apropos kaldt ‘Self - Love Deficit Disorder’) 

På et tidspunkt blir du virkelig træt, som i dødsens træt, fordi der er ingen næring i forholdet og du er umiddelbart den eneste, der kæmper for det. Du mærker at hvis du ikke gør noget, sker der ingenting og når du gør noget, sker der stort set heller ingenting. Du begynder virkelig at tvivle på dig selv, din sandhed og dit værd, ikke mindst når du samtidig udefra hører alverdens positive kommentarer omkring din partner. Men hvis du er ligesom mig og mange andre, giver du ikke op så let. Du skal nok finde nøglen til det, der er galt, som jo ligger hos dig. Du har endnu ikke fattet, at det er hele årsagen til det fængsel du befinder dig i, netop det, at du bliver ved med at lede efter nøglen hos dig selv, at forsøge at ændre, fikse, transformere et problem som i virkeligheden ligger hos din partner. 

Og hvorfor mon du gør det? Udover at være resultatet af en opvækst i en dysfunktionel familie, så har du også op til flere gange sanset (den 6. Sans er jo veludviklet), at din partner ikke tåler den mindste form for kritik. Når han/ hun blir kritiseret, omend det er konstruktivt, går han/ hun omgående i forsvarsposition og bliver passivt/ agressiv. Eftersom din egen vrede er gemt lysår væk under det dybt integrerede 'redder' mønster, er det ikke noget du bryder dig om. Faktisk vil du gerne for alt i verden undgå det, fordi på det tidspunkt ved du ikke, at det er lige der nøglen ligger. Nøglen til din frihed, som handler om at lære at sætte sunde grænser og derigennem lade andre og ikke mindst din partner sejle sin egen sø. 

Nu er du kommet til det punkt, hvor intet virker og du begynder at måske og forhåbentlig, at søge hjælp udefra. Du begynder at gå i terapi, healing, clairvoyance, alt hvad der kan hjælpe dig ud af din håbløshed, så du måske endelig kan forstå hvad det er ved dig, der ikke fungerer. Og du hører dig selv gang på gang undskylde din narcissistiske partner, samtidig med at du overhører terapeutens bekymring for dig og dine behov. Efter adskillige sessioner og alverdens kurser er du ved at kaste op over at sige de samme ting til dine lærere og terapeuter, men du begynder også lige så stille at høre at mange, for ikke at sige alle, mener du bør sætte grænser og kræve noget mere af din partner. Tilsidst giver du efter for den tilbagevendende feedback og tager mod til dig. Den vrede, du er så bange for, er efterhånden vokset til en voldsom kraft indeni dig, hvilket ikke gør den mere håndterbar. Du går hjem og forsøger på bedste vis forklare din partner, at det er nok og at du har brug for der sker noget nyt, at han/hun opper sig med dit og dat. Som du havde forventet, går vedkommende i forsvar og hvis du presser på, efter råd fra dine terapeuter, går han/hun til angreb. Den side af din partner, som du kun har set perifert men altid mærket ulme under facaden, bliver nu helt tydelig. Du mærker hvordan han/ hun slet ikke lytter men blot forsvarer sig og angriber dig tilbage på mest primitive facon. Det er som om du ser en dæmon komme til syne, som kun bliver værre, hvis du insisterer. Pludselig springer du i luften, for du kan ikke holde det inde længere, hvorefter din partner med grådkvalt stemme og hunde øjne forsikrer dig om at du virkelig har såret ham/ hende og at han/ hun slet ikke troede du var sådan. Hvor er den engel han/ hun forelskede sig i? 
Så kollapser dit system i total skyldfølelse, for det at springe i luften er jo slet heller ikke dig. Hvordan kunne du dog tillade dig det. Din partner er svær at trøste, han/ hun er skuffet og fornærmet og det får dig helt væk fra det det egentlig handlede om, nemlig din vrede over hans/ hendes ligegyldighed overfor jeres samliv. Du er desperat efter at gøre det 'godt' igen men efter et par dage i den dynamik er alt ved det normale. 

Sidenløbende med terapien, som du efterhånden er blevet afhængig af, forsøger du på bedste vis at hænge sammen og fylde dig selv op. Du begynder måske at søge opbyggende fællesskaber og/eller at rejse på ferie alene. Så længe din partner ikke føler sig truet enten via. krav og kritik eller fordi han/ hun lugter lunten at han/ hun er ved at miste dig, så er der ingen problemer i det. Så kan han/ hun jo også gøre som det passer vedkommende uden konsekvens. Når du rejser, er ude alene, mærker du hvordan du får mere energi og din efterhånden slukkede seksualitet begynder at bluse op. Måske er du ikke så u-attraktiv som du troede. Du begynder at være din partner utro ( men måske dig selv mere tro) og trods den store lettelse ved at få opmærksomhed, øger dette den skyldfølelse, du i forvejen kæmper med. Måske opdager din partner dit utroskab og du er ved at gå til af skyld og skam, hvilket han/ hun selvfølgelig kun bekræfter ved at kalde dig en utaknemmelig luder. Han/ hun husker dig også i den sammenhæng på den engel, der nu er falden, som vedkommende forelskede sig i. Du vil gerne være den engel læs. ‘redder igen’ og du forsikrer ham/ hende og dig selv om, at det aldrig sker igen. 

Efter et par dage er alt tilbage ved det normale. Den ulidelige normal tilstand af mangel på nærhed, kommunikation, intimitet, samhørighed. Du tager igen på kursus eller rejse, møder nogle søde mennesker, som returnerer alt det du giver tilbage. Det er så fantastisk en følelse at blive mødt og forstået og det samme sker igen. Og sådan fortsætter dynamikken indtil skyldfølelsen og magtesløsheden er så gennemgribende, at du næsten ikke kan være nogle steder. Du taler mindre med dine venner om din partner og dig, fordi du har dårlig samvittighed og samtidig erkender at du er fuldstændig magtesløs. Der er intet at tale om, for et eller andet i dig, gør at forbandelsen er umulig at ophæve. 
Hvis du ligesom jeg, har brug for at forstå mønstret med dit hovede, kan dette udspille sig over adskillige år. For du mærker helt tydeligt at noget er forkert når du er sammen med din partner, men du kan ikke komme omkring det med dit hovede, da det at erkende at din partner er hemmelig narcissist, er en meget voldsom indsigt. For det bøjer samtidig det faktum at du ikke kan redde/ ændre ham/ hende i neon. Lige præcis det, kan du næsten ikke holde ud at tænke på, da du selvfølgelig er i gang med at udspille et vist mønster fra din barndom, hvor den lille 'redder' blev etableret, men hvor du ikke fik det resultat, du ønskede. Den gentagelses tvang, som dine tidlige tilknytnings traumer, fordrer, udspiller sig nu i mellem dig og din partner, som du selvfølgelig har tiltrukket dig, da vedkommende har en flig af en af dine forældre. Derfor er det ikke så lige til at slippe, for det svarer til på et dybt plan at acceptere din historie og dine forældre, som de er, eller som de var dengang, hvis noget har ændret sig. Det er, at acceptere at du ikke fik det du behøvede af opmærksomhed og kærlighed, hvorfor du lider under mangel på selvværd og selv kærlighed. Den 'gamle' situation kan altså ikke fikses, men kun transformeres, når du accepterer den og dvs. begynder at rumme dine dybe følelser af sorg, vrede og magtesløshed. 

Hvis du er som jeg, blir du ved med at kæmpe, men på et tidspunkt er det ikke længere for forholdet, men for at blive fri af det, for at finde det mantra, der kan ophæve forbandelsen. Det tager måske nogle år mere og hvis I allerede har fået børn, hvilket din partner sandsynligvis vil forsøge at overtale dig til, sidder du endnu bedre fast. Og det er netop ideen med at få dem, for inderst inde er den hemmelige narcissist dødsens angst for at blive alene og det i en meget højere grad end dig. Vi skal her forstå, at vedkommende lever af din og andres energi, fordi han/ hun ikke selv kan generere den. Det er jo tragisk for vedkommende, men det er sørme også tragisk for dig, som er ligeså afhængig af at give din energi som han/ hun er af at modtage den. 

Jeg kunne blive ved, men det vigtigste i alt det her er, at du må GIVE SLIP.

Du må give slip på det barnlige håb om endelig at redde din far/mor, give slip på at forstå hvorfor det ikke lader sig gøre, give slip på tanken om, hvad du har gjort forkert, give slip på at forsøge at forstå narcissistens væsen. 

Når alt kommer til alt, må du give slip på at udkæmpe den umulige kamp, det er at forsøge at hjælpe nogen, der hverken kan eller vil hjælpes.

Du må tage endelig afsked med din opvækst og den forælder, som din partner afspejler i jeres forhold. Du må være klar til at lade en del af dig dø. Intet mindre.

Det er TUFF STUFF, men det ER muligt og det er hele konfrontationen, sorgen og ‘den lille død’ værd!

Med ønsket om, at flere må opnå den nødvendige indsigt og finde modet til at gøre sig fri.