Mellemrum

Mellemrummene står tydeligere og tydeligere frem, som et ikke bare vigtigt men decideret nødvendigt fundament for bæredygtigt at kunne eksistere på jordplanet i denne tid. En tid hvor tempoet skrues op til bristepunktet og hvor forandringens vinde fejer ind over kloden og skaber kaotiske tilstande på stort set alle niveauer.

De næste par år, hvor Pluto bevæger sig igennem de sidste grader af Stenbukken, kommer alt frem i lyset. Ingen kan gemme sig og ældgamle tilstande bliver synlige, så de, én gang for alle, kan forvandles. Det er råt, ubarmhjertigt og fuldstændig kompromisløst. Men det er også en kæmpe lettelse, når vi overgiver os. Når vi endelig slipper kampen og begæret efter et bestemt udfald og i stedet lader den åndelige vilje lede os. Indser at vi er så små og ubetydelige i fht. en meget større kraft, som helt naturligt udfolder sig, om vi vil det eller ej.

Det handler om ydmyghed ( læs. at være villige til at bøje os) så vi kan mærke hvad livet vil med os. At lade os guide og føre ud fra den universelle lov om mindst mulig anstrengelse. Som en fisk, der ikke har brug for at presse sig frem i vandet, men blot gør det, der er allermest naturligt for den. En fugl, der svæver i luften eller et menneske, der gør det, vedkommende slet ikke kan lade være med. Det han/ hun alligevel ville gøre hvis vedkommende vandt i lotto og ikke behøvede arbejde for penge, men blot skulle virke med sit indre lys.

For at mærke de impulser, der hele tiden, forsøger at støtte og hjælpe os på vej, bliver vi nødt til sætte tempoet ned. At blive stille og for en stund vende os indad og væk fra alt det kaos, der kun synes at tage mere og mere til.

Ro og hvile er ikke længere en luksus men en nødvendig, daglig praksis, hvis vi ikke skal hvirvles ind i de kollektive cykloner. Istedet for at løbe desperat rundt og lade os opsluge af dramaet må vi skrue tempoet ned, være langsomme og aktivt vælge at slukke for al støjen. Den nordlige måneknude i Tyren beder os om at tage den med ro og finde tilbage til det enkle, naturlige liv. At vælge kvalitet fremfor kvantitet. At have os selv med i alt hvad vi gør og leve et kropsligt forankret liv, som vi rent faktisk kan mærke.

Venus, som hersker over Tyren, kan ikke længere fornægtes eller undertrykkes, hvis vores verden skal bestå omend i en ny form. Den feminine kraft banker på som aldrig før og kræver sin ligeværdige plads ved siden af det maskuline. Den beder om, vores forståelse for at de to arketypiske energier, ikke kan eksistere uden hinanden. Det er tid til at skabe en verden hvor arbejde og hvile går hånd i hånd.

Når alt går hurtigt, må vi være endnu langsommere for at holde balancen.

De stille mellemrum er mit helle. Min daglige værens praksis så jeg kan stå i orkanens øje uden at miste fodfæstet. Så jeg kan holde mig forbundet til kilden og se perspektivet klart.

Et helligt rum, der består mens alt andet ryster, forandres, tilintetgøres.

Aldrig har det at stirre tomt ud i luften, føltes så dybt meningsfuldt og livsvigtigt som netop nu.