Nymåne i Tyren
I aften kl. 21 mødes Solen og Månen i 21 grader i Tyrens tegn.
Nymånen er altid et godt tidspunkt at sætte sig nye mål for den næste Måne cyklus, der kulminerer med Fuldmånen.
I Tyrens tegn bliver vi hjulpet til at sætte os konkrete, praktiske mål for reelt at skabe det, vi fik impulser til at sætte i gang, da Solen stod i Vædderens tegn.
For at bringe Himlen ned på jorden, må vi gå helt praktisk til værks og sørge for at tage hånd om de fysiske rammer og realiteter. For Tyren er penge og fysiske ressourcer en vigtig del af tilværelsen og med Venus som Tyrens hersker, er nydelse et vigtigt element, som tilmed skaber overflod. Simpelthen fordi sanselig nydelse er den højeste form for jordisk kærlighed, vi kan frembringe. Det at åbne os fuldstændig for nogen eller noget, om det så er et menneske, mad, de smukke blomster i haven eller noget helt tredje.
Tyren minder os om al den skønhed og kærlighed, der findes i naturen og i den fysisk, sanselige verden.
Uranus, som går igennem Tyren indtil juli 2025, sætter så bare en lidt anden tone ind i det ellers så harmoniske orkester.
Måske har du ligesom jeg mærket opbrud, nedbrud og udbrud alle steder omkring dig.
Forandringens vinde er godt i gang og vidner om, at vores værdier ( Uranus i Tyren) og samfund som helhed er under transformation. ( Pluto i Stenbukken).
Med Uranus - Saturn kvadratet ( Saturn i Vandbæreren) som følger os hele 2021 er det tid til at tage lederskab for det nye. De visioner mange af os har gået med og som har stukket alt for langt ud fra normen hidtil, er nu pludselig det, der er brug for. Det skal man lige vænne sig til og med kvadratet kan det selvfølgelig altid give nogle konflikter i fht. til alle dem, der stadig holder godt fast i den gamle verden. Ikke desto mindre er det tid til handle på det nye ( Mars - Uranus sekstil) og det udefra egne værdier ( Uranus i Tyren)
Med Merkur og Venus i Tvillingerne, er det tid til at sætte ord på dine værdier og viden. Der kan være en tendens til, ikke at synes at du ved nok, men det vigtige er faktisk ikke længere, om du har den rigtige uddannelse og ved alt hvad der står i bøgerne.Tal udfra erfaring ( Merkur - Saturn) og slip forestillingen om at du skal please alle ( Merkur - Make Make i Vægten). Tal og ager på DIN måde, baseret på DIN erfaring.
Den nordlige måneknude, som viser porten til den indre vej, står i konjunktion med Merkur i Tvillingen, så det er tid til at tale udfra reel viden og erfaring fremfor overbevisninger og i øvrigt at tale et sprog, som alle kan forstå. At tale i øjenhøjde, så det du siger rent faktisk bliver brugbart fremfor blot at være teoretiseren uden jordforbindelse. Med Venus som esoterisk hersker i Tvillingen, må det, der skal siges, siges med kærlighed og rummelighed overfor andre holdninger end vores egen.
Med Neptun i Fiskene i sekstil til Nymånen, kan der være forvirring hvis du forsøger at regne den ud rationelt. Til gengæld kan dit næste skridt blive fuldstændig klart, hvis du går med din intuition. Dvs. hvis du altså VÆLGER det ( Pluto i Stenbukken i trigon til Nymånen). Det kan aktivere nogle gamle følelser af angst, men måske det også bare er tid til at konfrontere dem. Husk alt hvad vi bringer frem i lyset, mister sin kraft. Det gælder både angst og alle de andre forbudte følelser, vi hver især og som kollektiv størrelse, bærer rundt på.
Eneste planet i ild elementet under denne Nymåne er Eris i Vædderen, som giver nøglen til succesfuld manifestation = kompromisløs ærlighed.
Overfor dig selv, overfor andre og vel at mærke uagtet om det skaber konflikt i fht. noget gammelt i og udenfor dig.
Du har virkelig muligheden for at vælge at tage springet nu og virkeliggøre det du inderst inde drømmer om, men det kræver at du overgiver dig til det nye og til din intuitive visdom fremfor intellektets forsnævrende rammer.
Så spørgsmålet er, hvad vælger du?
Du kan vælge at handle forceret i frygt for hvad der vil ske, hvis du venter eller du kan vælge at læne dig ind i tillid til at den rette impuls nok skal komme, når tid er.
Og husk ikke at vælge, er også et valg.
Nemlig et ikke - valg, hvilket ingen udvikling skaber.
Eckart Tolle siger det meget godt:
‘Manifestation kan kun blive tilfredstillende og virkelig effektiv, når det sker fra en tilstand af Væren’
Mere Tyre - agtigt bliver det vist ikke.
Glædelig Nymåne
I kærlighed,
Manookah Soffiah