Ceres og det stille virke
Det er det lange seje træk, der skaber høsten. Den kontinuerlige cyklus med det kontinuerlige arbejde, der følger med. Såning, pasning og beskyttelse. Den konstante anstrengelse med at nære dit frø og samtidig udrydde alt hvad der måtte forhindre det frø i at spire. Det er hverdagens evindelige ritualer, rugbrødsarbejdet, der i sidste ende afgør om din høst er båret af substans. Du kan ikke springe over eller forcere processen. Diamanten slibes langsomt men sikkert ved din vedholdende indsats. Den kvalitet hvormed du gør dit daglige arbejde er synonym med den kvalitet du skaber.
Processen er målet og vice versa.
Tålmodighed må der til og tillid til at alt går sin naturlige gang. Du må læne dig ind i naturens orden og vide, at der er en tid til det hele. En tid til at sætte i gang, en tid til at nære og afvente, en tid til at høste.
Vær ikke bange for at du aldrig når frem, det er kun din egen modstand, der kan forhindre din blomstring (måske). Din tid kommer også.
Indtil da læn dig ind i det stille virke og nyd de små skridt på vejen. Se dem og ær dem med lige så stor kærlighed, som du ville ære den blomst, der på et tidspunkt springer ud.
Skønheden i den dagligt slebede diamant, er ikke ligeså skinnende, som den diamant der er klar til brug. Volumen i det dagligt nærede frø, er ikke ligeså prangende som den blomst, der senere folder sig ud. Men det ER og det bedste du kan gøre, er at være med det.
For på et tidspunkt er det slut og dit liv er klar til anden fase. Skiftedagen er nået og høsten står klar. Hvis du aldrig nåede at nyde den daglige rutine og de evige gentagelser på den lange rejse mod udfoldelse, vil du ikke kunne nyde frugten med samme inderlighed.
Set med astrologiske øjne må du omfavne dværg planeten Ceres, der hersker over tegnet Jomfruen og manifesterer sig i 6. hus. Du må anderkende den for dens vedholdende indsats og klæde den på med andre begreber end kedelig, grå og monoton. Du må finde skønheden i det simple og langsommelige og forstå det som andet end spild af tid. Du må tage et skridt ad gangen og fejre de små succeser på vejen. Du må huske på at tid er en evig cyklus af kontraktion og ekspansion, bevægelse og stilstand. Intet er unødvendigt eller bedre end andet. Alt har sin plads og sin værdi.
Hver dag og hvert lille skridt er en magisk mulighed for at komme nærmere dit fulde potentiale.